Uddannelse som Halliwick instruktør
For at få en Halliwick uddannelse igennem HASA må man fungere som frivillig hjælper og være medlem af klubben (frivillig).
Den teoretiske undervisning tilrettelægges af HASAM, Halliwick samarbejdet i Danmark. Det teoretiske kursus bliver arrangeret forskellige steder i landet, medens den praktisk del kan finde sted i HASA.
Uddannelsen er en vekselvirkning mellem teori og praksis. Målet for uddannelsen af Halliwick instruktører er at kunne give funktionshæmmede en kvalificeret undervisning, der har som mål, at den funktionshæmmede opnår en uafhængig svømmefærdighed.
Et Halliwick grundkursus blive typisk gennemført over to weekends med mulighed for praktik i mellemperioden. Samlet udgøres et kursus af 32 lektioner (25 timer, heraf minimum 8 timer praktik i vand). Et dansk grundkursus i HASAM regi er godkendt af IHA, International Halliwick Association. HASAM arrangerer også videregående Halliwick kurser. Se yderligere information på www.halliwick.dk eller www. halliwick.org.
Uddannelsens målgruppe er personer der ønsker en Halliwick instruktøruddannelse til brug i den frivillige idræt, i specialundervisning eller i habilitering/rehabilitering af børn og voksne.
Undervisningens mål og indhold er
- At kursusdeltageren tilegner sig en grundlæggende indsigt i Halliwick-konceptet.
- At kursusdeltageren kan vurdere en persons aktuelle færdigheder i vandet.
- At kursusdeltageren kan udnytte vurderingen til at give en person en hensigtsmæssig fysisk og psykisk støtte i vandet.
- At kursusdeltageren lærer at analysere aktiviteter og rekvisitter.
- At kursusdeltageren på begynderniveau kan tilrettelægge et undervisningsprogram.