Interview med Funktionshæmmede
Noah 9 år
Jeg hedder Noah og er 9 år gammel. Jeg har gået til svømning i HASA i 2 år sammen med min hjælper, Birgitte. Jeg startede med at gå til træning i det lille bassin, hvor vandet er dejlig varmt, og der har jeg lært at svømme på ryggen uden hjælp fra en voksen.
Det sjoveste, vi laver til træning, er at dykke ned igennem ringe og lege haj, hvor man skal svømme hurtigt for ikke at blive fanget. Vi havde længe snakket om at svømme i det store bassin. Men vandet er meget koldt, og man skal svømme 25 meter for at have svømmet en bane.
Så en dag vi kom til svømning, var det lille bassin lukket, og vi var de eneste fra vores hold, der var kommet. Valget stod derfor mellem at tage hjem eller hoppe i det kolde bassin. Og da en af trænerne sagde ”Noah i dag skal du prøve at svømme i det kolde bassin”, så jeg chancen for at prøve en lille svømmetur i det kolde.
Da jeg var færdig med at svømme i det kolde, syntes jeg, det var sejt at have prøvet det. Men jeg synes også, at det var svært at holde varmen. Derfor har jeg fået en rigtig sej våddragt, som jeg kan holde varmen i, og den hjælper mig også til at flyde bedre i vandet, så nu er det rart at være i det kolde bassin.
Jeg øvede selv i to måneder i det kolde efter træningen, og jeg har svømmet 100 meter derovre. Nu har jeg lidt træning i det store bassin og er ved at træne til et svømmestævne i november, hvor jeg skal svømme 25 eller 50 meter. Jeg synes, det er rigtig sjovt at gå til svømning i HASA, og jeg glæder mig altid til kagen i musehullet, når vi har trænet.
Hilsen Noah Lyngbæk
Karla 11 år
En dag, jeg var til svømning i HASA i Lyseng, blev jeg spurgt, om jeg ville med i bladet Handicap Idræt, og det ville jeg selvfølgelig gerne. Så en dag kom en, der hed Åse ud til os for at tale med mig og lidt med min far, fordi de ville lave en artikel om mig. Og så aftalte vi, hvornår jeg skulle have taget billeder i Lyseng Svømmehal. Da vi kom ind i svømmehallen nogle dage efter, gik vi lige ind i hallen, og fotografen tog nogle billeder af mig og min far, inden vi skiftede til badetøj.
Da vi havde skiftet, gik vi i vandet, og fotografen tog nogle flere billeder. Jeg synes, det var sjovt og også sjovt at se og læse om mig selv i bladet.
Alexander
Jeg hedder Alexander Mariager Nielsen og svømmer på børneholdet i HASA.
For nyligt blev jeg opereret for tragtbryst, også kaldet fuglebryst, som gør, at ens bryst bøjer indad, hvilket kan have konsekvenser for hjertet og udholdenheden. Det blev rettet ud, ved at der blev sat to metalstænger ind i stedet for de knogler, der bøjede. På grund af disse metalstænger måtte jeg ikke bøje kroppen særligt meget eller ligge på siden eller maven. Jeg måtte heller ikke svømme. Dette blev jeg selvfølgelig ikke særligt glad for at høre – for det første kom jeg jo ud af form, og for det
andet havde jeg ikke noget at lave om onsdagen! Jeg kom til at savne svømning en del, men jeg forberedte mig, til at jeg skulle tilbage. Jeg så nemlig verdensmesterskabet i kortbanesvømning, hvor jeg lærte en hel masse – især om vendinger.
I skrivende stund er tilbage til svømning, og selv om jeg i starten var lidt … øh, lidt meget ude af form, er jeg kommet i form igen og svømmer hurtigere end før! Det giver en del mere udholdenhed at have fået mere plads i sit bryst.
Elisabeth 60 år
Et af HASAs ældste medlemmer, Elisabeth, fyldte 60 år den 14. november og i den anledning, har PLASK samlet en buket fødselsdagshilsner.
Elisabeth (Lisbeth) Eriksen er en af vore mest stabile svømmere. Hun har været med helt fra starten, så en hurtig hovedregning fortæller mig, at hun var 18 da hun startede i HASA. Og siden har HASA været en vigtig del af Elisabeths liv, ligesom hun har været en vigtig del af HASAs.
Elisabeth blev hurtigt en dygtig svømmer, og hun gik op i at svømme langt. For at holde styr på hvor mange baner hun svømmede, havde hun nogle pinde, som hun flyttede – en ad gangen – for hver 50 m. Det inspirerede Jørn Johansen til at konstruere de kuglerammer, som alle vore distancesvømmere benytter i dag.
Elisabeth udviklede sig også til at være en ihærdig konkurrencesvømmer. Hun har mange gange været holdets ankermand, og hun har bragt et udtal af medaljer med hjem til klubben.
I en hel del år havde vi et samarbejde med klubberne i Norge, og Elisabeth var med på alle turene nordpå. Hun var selvfølgelig også med til London, da 50-året for Halliwick- konceptet blev markeret i år 2000. Ligesom hun selvfølgelig var med, da vi sammen med andre handicapklubber for over 20 år siden kom i Guinness rekordbog for at have svømmet godt 76 km på 24 timer.
Også Elisabeths familie har altid engageret sig i klubbens liv. Først hendes mor, Ditte, siden hendes bror, Kurt, og far, Svend. Elisabeths kæreste, Frede, var også medlem af klubben i mange år. På den måde har Elisabeth i alle år bragt liv til HASA.