Halliwick konceptet

Den første Halliwick klub blev etableret i 1950 i London under Navnet “The Halliwick Penguins Swimming Club”.

Den er formentlig også den første egentlige svømmeklub for handicappede. Navnet fik klubben fra “The Halliwick School for Grippled Girls”, en kostskole for svært handicappede piger med spastiske lammelse.

På denne skole havde Halliwick-metodens ophavsmand James McMillan påtaget sig opgaven at lære nogle af eleverne at svømme. McMillan var dels svømmeinstruktør dels ingeniør med hydromekanik (vandets fysik) som speciale, en kombination, der viste sig at være særdeles heldig i forhold til pigerne fra Halliwick skolen.

Halliwick-metoden adskiller sig på flere værsentlige punkter fra almindelig svømmeundervisning – og hermed også fra al anden svømmeundervisning af handicappede:

1. Halliwick-metoden er udviklet med henblik på at undervise svært fysisk handicappede i svømning. Det vil sige, Halliwick-metoden ikke er en “tillempning” af almindelig svømmeundervisning til handicapforhold.
   
2. Halliwick-metoden har vist sig ikke blot at være velegnet til svømmeundervisning af alle former for handicappede, men også til ikke-handicappede.
   
3. Halliwick-metoden lægger meget vægt på instruktørens og svømmerens forståelse af vandets fysik og de kræfter menneskekroppen påvirkes af i vand. Erkendelse af, at man holdes oppe af vandet, og at det giver en stor grad af bevægelsesfrihed, er en forudsætning for bedre udnyttelse af vandet.
4. Halliwick-metoden lægger særdeles stor vægt på fortrolighed med vand inden egentlig træning i svømmetag.
5. Halliwick-metoden ser ikke det at lære at svømme som det eneste mål. Man ser tillige svømning som et middel til at bringe handicappede ud af den isolerede tilværelse, de befinder sig i. Og endvidere til at familier kan dyrke en fælles fritidsaktivitet.