HASA har hjemsted i Lyseng svømmebad (Lysengvej 4, 8270 Højbjerg), og der svømmers hver onsdag kl. 18:30 – 22:00

Halliwick prøver

Den praktiske undervisning i klubben tilrettelægges sådan, at selvom undervisningen af børn foregår i grupper, så tilpasses undervisningen så den enkelte hele tiden får nye udfordringer. Som et synligt bevis på opnåede færdigheder får børnene et bevis, når de har bestået en af Halliwick’s fire prøver, Rød, Gul, Grøn og Blå prøve. Rækkefølgen angiver en stigende sværhedsgrad.

proever

Herunder: Ny formulering, vedtaget af HASAM årsmøde, sept. 2010

R Ø D – P R Ø V E

  1. Komme i vandet fra siddende stilling, støtte må evt. gives i sidste del af bevægelsen.
  2. Puste spejlæg 10 m med mindst 3 vendinger. Evt. med støtte bagfra.
  3. Svævehop (hoved frem, knæene op) 10 m. med kontrol over åndedræt og balance, evt. med den sædvanlige støtte.
  4. Fra rygliggende flydestilling rulle fremover til opretstående kassestilling (tværakserotation) med minimum af støtte.

G U L – P R Ø V E

  1. Komme fra kanten til en flydende stilling i vandet med minimum af støtte.
  2. Siddende på bunden eller med hovedet under vand demonstrere evnen til at puste ud.
  3. Gå 10 m eller holde en opret stilling i 15 sec. uden støtte.
  4. Falde forover fra opret stilling, dreje om til rygliggende (kombineret rotation) med minimum af støtte.
  5. Rulle som en træstamme (længdeakserotation) til en af siderne med minimum af støtte
  6. Dykke og hente en genstand på mindst 1 m’s dybde.
  7. Flyde som en gople (”vandmand”) i mindst 3 sekunder.

G R Ø N – P R Ø V E

Der ydes ingen støtte og prøven aflægges på dybt vand.

  1. Komme i vandet fra kanten til en stabil flydende stilling.
  2. Falde forover fra opret stilling, dreje om til rygliggende og rulle fremover til opret stilling igen (kombineret rotation efterfulgt af tværakserotation).
  3. Flyde roligt på ryggen i 10 sec., eller med små svømmebevægelser tæt ved kroppen – for den som virkelig synker.
  4. Træde vande i 60 sekunder.
  5. Dykke mindst 1,2 m ned. Herefter komme op til overfladen som en gople, rette kroppen ud og rulle om på ryggen (længdeakserotation). Til sidst rulle fremover til opret stilling (tværakserotation).
  6. Svømme 10 m på en eller anden måde.

B L Å – P R Ø V E

  1. Komme selvstændigt i vandet med hovedet først fra 1’ms højde.
  2. Svømme 100 m på selvvalgt måde.
  3. Svømme mindst 10 m på en anden måde.
  4. Skodde i 8-tals figur.
  5. 2 kolbøtter i træk eller 2 længdeakse rotationer i træk.
  6. Svømme påklædt i 30 sec. Kjole/bukser, bluse og sokker.