| 1. | Psykisk tilvænning Det er kun naturligt, at nybegyndere reagerer med skræk for at få hovedet under vand. Men skal man lære at svømme, er det uhensigtsmæssigt at være bange. Svømmeren må fra første færd lære at puste ud, når ansigtet kommer i nærheden af vandet. På længere sigt kan det, at reagere automatisk med at puste ud i vandet, være direkte selvreddende, hvis der opstår en uventet situation. Svømmeren må endvidere gennem mange forskellige stillinger og bevægelser, for eksempel stå, ligge, sidde og gå, gøre sig fortrolig med det nye elements påvirkninger af kroppens balance. Derved skabes den psykiske forudsætning for en større og større udfoldelsesfrihed i vand. Indlæring af nye færdigheder forudsætter, at der samtidig sker en psykisk tilvænning. |
| 2. | Frigørelse I undervisningen anvendes ikke flyderedskaber såsom svømmebælter, svømmevinger og lignende. Svømmeren støttes i stedet i vandet af en instruktør. Efterhånden, som svømmeren lærer selv at beherske den færdighed, der indøves og bliver mere psykisk tilvænnet, mindskes instruktørens støtte gradvis indtil fuld frigørelse |
| 3. | Tværakse rotations kontrol Er drejning omkring kroppens tværakse, for eksempel fra rygliggende til stående. Fortsættes rotationen hele vejen rundt, giver det en kolbøtte. Beherskelse af denne drejning muliggør, at svømmeren vilkårligt kan udføre de anførte bevægelser, og at kroppen kan forblive i bestemte stillinger på trods af rulningstendenser. For eksempel vil to slapt lammede ben have tendens til at flyde op og derved hindre svømmeren i at stå ret op og ned i vandet. Dette kan modvirkes ved beherskelse af vertikal rotation. |
| 4. | Midtakse rotation kontrol Er evnen til at f.eks. at sætte et øre i vand fra opret stående stilling eller at i en oprejst stilling bevæge sig sidelæns i vandet, efter f.eks en bold. |
| 5. | Længdeakse rotation kontrol Er en drejning om kroppens længdeakse. Den kan udføres såvel i stående som i liggende stilling. Hvis svømmeren har en skævhed eller asymmetri af kroppen, vil hun/han have en tendens til at rulle mod den ene side. Beherskelse af rulningstendensen indlæres ved aktivt at opretholde en ønsket stilling, samt indlære en kontrolleret rulning både med og mod rulningstendensen. |
| 6. | Kombineret rotations kontrol Her er den vertikale og laterale rotation kombineret. Herved indøves svømmerens mulighed for at kunne komme om på ryggen til en fri vejrtrækningsstilling, for eksempel efter hun/han er kommet i vandet fra kanten, eller hvis hun/han er faldet forover i vandet. |
| 7. | Opdrift Kroppens bevægelser beherskes nu så godt, at svømmmeren altid vil kunne vende tilbage til en fri vejrtrækningsstilling. For at svømmeren kan opnå fuld psykisk tilvænning til vand, må hun/han erfare noget om vandets opdrift. Dette gøres dels gennem oplevelser af, hvor store kræfter man faktisk skal anvende, hvis man ønsker at forblive nede på bunden, dels gennem oplevelser af, at jo roligere svømmeren er i vandet, dels lettere flyder hun/han. |
| 8. | Balance i ro Det er nødvendigt, at svømmeren kan beherske sine balancestillinger, før hun/han begynder på en selvstændig fremdrift. På baggrund af de indlærte rotationer opøves evnen til at opretnolde balancen i vandet i statiske stillinger som stående, siddende og liggende, trods på virkninger af kroppen med strømhvirvler. Jo roligere svømmeren kan beherske sine bevægelser, des lettere vil hun/han kunne holde balancen.
|
| 9. | Flådning (ved hjælp af turbolens) Svømmeren har nu en så sikker liggende balance, at instruktøren kan begynde at trække (flåde) hun/ham efter sig gemme vandet ved at danne undertryk under hendes/hans nakke og skuldre. Ved svømmerens bevægelse gennem vandet opstår der strømhvirvler rundt om hendes/hans arme, krop og ben. Disse strømhvirvler må svømmeren lære at indrette sin balance efter, før hun/han kan skabe fremdrift selv. |
| 10. | Fremdrift og svømning Svømmeren er nu nået til det punkt, hvor hun/han skal i vandet ved egen kraft. At svømme vil sige at bevæge sig frem i vandet ved egen kraft. Den svømmemåde, der først arbejdes med, må indeholde små og simple bevægelser, der ikke forrykker massemidtpunktet for meget. Eksempelvis små og langsomme hånd- og armbevægelser og eventuelt crawllignende benspark. Dette bliver for mange af de sværest handicappede deres endelige svømmestil. For svømmere med tilstrækkelig armfunktion indøves en rygsvømning med lav armføring op til "klokken 10 minutter i 2". Den lave armføring medfører, at kroppen kun synker lidt hver gang armene føres op til et nyt svømmetag. Den endelige svømmemåde må altid indrette sig efter svømmerens fysiske formåen.
|