|
Halliwick-metodens konkurrenceform er et udtryk for den respekt, man har for de indivuelle forskelle mellem mennesker, og den anerkendelse den enkelte skal have for den indsats der ydes. I stedet for at lande den hurtigste vinde, vinder i Halliwick den, der har kunnet forbedre sig mest. Konkurrencen gennemføres med forskudt starttidspunkt således, at den, der brugerlængst tid på distancen, starter først. Den der bruger næstlængst tid starter som nummer to. Hvornår en svømmer skal starte, beregnes ved differencen mellem hans egen og den først startendes tid (hvis f.eks. den første bruger 90 sek. og den anden 80 sek. på distancen, startes den anden 10 sek. efter den første) Det samme princip anvendes også for de, der starter herefter, idet man hele tiden anvender den førstes tid som beregningsgrundlag. Herved opnås, at alle kommer i mål samtidig, såfremt de har ydet den samme indsats som tidligere. Vindere bliver den, der har forbedret sig mest. (se dog nedenfor) Man bruger altid svømmerens bedste tid på distancen som startgrundlag. Herved opnår man, at vinder bliver den, der har ydet en ekstra indsats, både under konkurrencen og under træningen til denne. Hvis man stiller til konkurrencen med en tid der (bevist eller ubevist) ligger langt fra det maksimale af det man kan yde, vil man i konkurrencen med de andre have mulighed for at opnå et uforholdsmæssigt stort forspring. Der er således ikke længere tale om fair konkurrence.. Man har derfor indført en forbedringsmargin på 7% i forhold til tilmeldetid. Har man svømmet hurtigere end sin tilladte tid (tilmeldingstid minus 7%) er man "hurtigsvømmer" og går videre til semifinalen sammen med de diskvalificerede - til ekstraløb. Her starter hurtigsvømmere med den nylig opnåede tid. Konkurrencens principper adskiller sig hermed fra anden handicapidræt ved at man hverken bliver inddelt i grupper efter handicap, grupper efter om man kan gå eller ikke gå, eller efter hvor høj på arm/ben amputation er foretaget.
|